Uafgjort 4-4 og en 3 plads i a rækken efter rundens sidste kamp.

Nordthy II - Kjellerup III 4-4
Svend Åge Ubbesen - Erik Ruskjær 0-1
Egon Madsen - Brian Ø Jensen 1-0
Poul Ladefoged - Mogens Boel ½-½
Freddy Holler- Bent Madsen 1-0
Uffe Kallenbach - Poul Ruskjær 1-0
Jesper Nielsen - Steffen B Olesen 0-1
Hans Jørgen Christensen - Jørgen Larsen ½-½
Kent Knudsen - Erik Løkkegaard 0-1


Sidste runde i a-rækken blev afviklet i Kjellerup Torsdag den 10-3-05. Skakklubben Nordthys 2. hold skulle møde Kjellerup 3 i en en match uden den store betydning. for holdet. Selv om vi stillede med 2 reserver lykkedes det dog at opnå 4-4 Svend Aage spillede på første bræt mod Kjellerups snart legendariske formand Erik Ruskjær. Svend Aage mistede en bonde og Ruskjær spillede tårnslutspillet korrekt og scorede hele pointet. Egon vandt efter et parti hvor han havde haft initiativ hele vejen og netop som initiativet var ved at fordufte satte Kjellerup-manden sin dronning i slag.
Poul kom skidt fra åbningen mod den teoristræke Mogens Boel. Poul forsvarede sig dog godt og fik afviklet til et tårnslutspil med en bonde mere. Nu var det imidlertid Boel der spillede godt forsvarsspil og partiet endte med remis. Om Freddys parti er der kun at sige at Freddy vandt et tårn tidligt og derefter var gevinstførelsen en formsag.
Uffe vandt efter at have stået klemt med sort. Pludselig var der dog en springermanøvre der truede damen og mat samtidig hvorefter Kjellerupmanden opgav klogeligt. Jesper fik denne gang slet ikke gang i sit spil og tabte uden de store sværdslag.
Hans Jørgen Christensen spillede stille og roligt. Han fik en lidt klemt stilling, men efter solidt forsvarsspil reddede han den halve. Kent stod også til en halv, men valgte uheldigvis en forkert plan i et ellers lige tånslutspil. Modstanderen snuppede 2 bønder og Kent måtte strække våben.
Vi bevarede således vores 3. plads og har alt i alt haft en fin sæson på 2. holdet. De enkelte spilleres score og lidt mere uddybende kommentarer kommer i næste klubblad.

Tilbage