Sidste runde i 2. divisions gruppe 4 blev afviklet i Aars i Erhvervsskolernes lokaler. Før kampen havde vi en teoretisk mulighed for at rykke op i 1. division, men det ville kræve en 6-2 sejr over rækkens på papiret suverænt stærkeste hold, Sk 1968 II. 6-2 blev også resultatet, dog med omvendt fortegn, så vi måtte indkassere sæsonens andet klare nederlag.

 Vi kom relativt hurtigt bagud 0-3. Senad tabte en bonde allerede efter 8 træk i forbindelse med dronningafbytning endda med hvid (efter at have afslået remis efter 5 træk!). Herfra var Hans Henrik Grand sikkerheden selv, og Senad kom aldrig i gang. Også Per kom hurtigt i problemer med hvid, da han ikke fik rokeret, stillingen blev åbnet og modstanderens løberpar dominerede brættet totalt, så Per måtte give hånd allerede efter ca. 20 træk. Formand Jens gik det ikke meget bedre. Der åndede ellers fred og ingen fare set med referentens briller, men næste gang jeg ville kigge på stillingen var brikkerne stillet op og Jens blevet en erfaring rigere.

 Vort sikre holdepunkt var som ofte før Ove på bræt 1, der i øvrigt også var den eneste af os med et ratingtal højere end sin modstander. Han fik med Sort placeret en hest i hjertet af den hvide stilling på d3 og fik åbnet f-linien og efterhånden et kraftigt initiativ på kongefløjen, som Søren Holst Nielsen ikke kunne dæmme op for.

 Det var det ene point, Tihomir og Kai sørgede via 2 halve for det andet. Tihomir var under pres hele partiet, men holdt sig med det yderste af neglene hele tiden inde i kampen og blev ved at forsvare sig opfindsomt. Han var i lang tid i slutspillet en bonde eller to i undervægt, men det lykkedes ham at få fat i den ene bonde igen, og tilsidst var stillingen så forenklet, at modstanderen måtte acceptere pointdelingen.

 Kai spillede hårdt på angreb med bondeoffer og lang rokade og fastholdt initiativet gennem hele partiet. Jeg så desværre ikke rigtig hvad der skete, men ifølge Kai selv var århusianeren i slutstillingen foran med en officer, men måtte give remis alligevel grundet Kais aktive stilling og trusler om evig skak.

 Tummas kom med sort under positionelt pres fra starten af partiet mod Lars Andersen, der tålmodigt manøvrerede rundt med brikkerne. Heller ikke her så jeg helt, hvad der skete, udover at Tummas på et tidspunkt manglede en kvalitet og tilsidst måtte ned.

 Jeg selv havde nemlig mere end rigeligt at se til mod Janus Christensen, der - troede jeg - spillede forkert i åbningen. Min ”udnyttelse” af hans fejl ledte dog til vanskeligheder for mig selv, da sorts løberpar blev meget stærkt og min kongestilling mildest talt suspekt. Jeg fik dog modspil og troede egentlig, jeg var ved at vinde, men måtte afvikle til et tårnslutspil lidt i underkanten, som jeg noget ukoncentreret hurtigt satte over styr som sidste mand.

 Altså 6-2 til århusianerne, og det var der ikke noget som helst at indvende imod. Vi slutter sæsonen på rækkens 5. plads langt væk fra både rækkens top og bund, og det er vel i grunden ikke så ringe endda. Ove og Tihomir blev holdets topscorere begge med 5 points af 7.

 
Jens Madsen