Lussing til reservespækket andethold i hjemmekamp.

Søndag den 11-12 var 2. holdet i ilden i 3.runde af årets holdturnering. Modstanderen var Vorgod, som desværre havde ønsket kampen flyttet til søndag. Desværre fordi vi måtte stille op i en reservespækket udgave pga. afgivne spillere og kampleder til 1. holdet.
Kurt, som spillede sin første kamp i år, var oppe mod Vorgods Claus Ove Hansen. Desværre bukkede Kurt i midtspillet og en fordelagtig stilling kunne ikke bære en tabt dronning.Jesper spillede som sædvanligt frisk til og selv om han tabte 2 bønder vandt han dem senere tilbage og i slutstillingen skulle Vorgods Peder Brøgger vist være godt tilfreds med pointdelingen.
Uffe var langt fra normal styrke og Vorgods Mogens Poulsen havde let spil.Poul var sidste mand på skansen. Desværre var Vorgod spilleren bedst i slutspill med ligefarvede løbere og Poul måtte tilsidst opgive.
Anders, der i lighed med Kurt, spillede sit første parti i lang tid kom dårligt fra start og måtte som den første strække våben. Freddy var dagens lyspunkt med en sikker sejr efter at ha` domineret gennem hele partiet.
Holdleder Henning fra 3. holdet kom under et voldsomt pres fra en ung talentfuld Vorgod mand og måtte ret hurtigt opgive. Michael spillede optimistisk kongegambit med de hvide. Han ofrede dog lidt for friskt og kunne ikke føre angrebet igennem og måtte til sidst opgive.
Altså en lussing på 1½-6½. Det skal hævnes den 17.1-06, hvor vi i forhåbentlig stærkeste opstilling skal til Holstebro.

Tilbage