Menu
Forside

 
Velkommen.
THY SKAKKLUB.



Nyheder

Søndag den 11.1.2009

Klubbens 1. hold dumpede ned på 7. og dermed næstsidstepladsen, da det 11.1.2009 blev til et rigeligt stort nederlag på 2½-5½ på hjemmebane mod rækkens dukse fra Randers.

Vi havde håbet på lidt mere, da vi i julepausen er blevet forstærket med Tihomir Borovnica, som spillede i klubben for ca. 10-12 år siden. Han debutterede på 3. bræt som sort mod Michael Øe, men måtte desværre ned efter et langt parti, hvor han på et tidspunkt afslog et remistilbud.

Ved siden af på bræt 2 var der gensyn med vores tidligere medlem Pouelsten Grabow, som efter flytning nu repræsenterer Randers Skakklub. Efter tidlig dameafbytning spillede han en fredelig remis med Senad efter et parti, hvor der vist ikke var det helt store på færde.

På bræt 5 og 6 leverede henholdsvis Per og Kai et par blodfattige indsatser. Per – muligvis lettere rystet efter at være havnet i grøften på vej til kampen – kom aldrig rigtig i gang, drev ind i en passiv stilling og forsøgte at ofre en bonde for at se, om slutspillet kunne holdes. Hans Tanggaard rystede dog ikke på hånden, og kørte sikkert pointet i hus. Kai mødte solide Sten Juul Mortensen og kørte hårdt på med g-bondefremstød og kongen i midten. Kais kongeangreb blev dog aldrig til noget, og da han endelig fik rokeret langt var det kun for at se den sorte dame trænge afgørende ind på a2 efter et brud i centrum, så heller ingen point til os her.

 Jeg selv mente at have fået en fordelagtig stilling efter åbningen som hvid i Katalansk mod Aage Olsen. Efteranalyserne viste dog, at dette ikke var i overensstemmelse med sandheden, da sorts aktive muligheder mere end rigeligt kompenserede for hans lidt dårligere bondestilling. Efter en del afbytninger blev vi dog enige om remis i en stilling, hvor jeg vist stod i underkanten.

 Ove var ikke uventet dagens lyspunkt som sort mod Arne Christiansen. Han fik et stærkt initiativ på dronningfløjen bl.a. understøttet af en formidabel stærk Lg7. Et midlertidigt bondeoffer slog hul på hvids stilling, der til sidst brød helt sammen med afgørende materialetab til følge.

Formand Jens spillede et kompliceret parti mod Randersveteranen Oluf Øe. Jens mistede/ofrede et par bønder og stod vel lidt halvskidt, men der var masser af brikker på brættet og spil i stillingen, og Jens fik efterhånden etableret et rigtig farligt angreb. Desværre var tiden knap, og han kiksede, da der for alvor skulle trykkes på aftrækkeren. Lidt senere stod hans dronning i slag, og det var så det.

 Tummas sikrede os som sidste mand et halvt point efter lang sej kamp mod Svend Aage Madsen. Tummas’ stilling så rigtig fornuftig ud en overgang, men noget afgørende var der vist aldrig, og slutstillingen var vist helt lige.

 Et enkelt point mere ville have lunet, da vi nu kun i kraft af flere matchpoints end Aalborg 2 er fri af sidstepladsen. Randers er gået i udbrud og har 19 points efter 4 runder, mens de øvrige hold ligger i en stor klump fra 14½ - 16½ points. Næste runde er om kun 14 dage hjemme mod Nordre 2, og her skulle vi meget gerne gøre lidt mere væsen af os.

Jens Madsen





Se flere nyheder Her

Ideer og forslag til denne site sendes til Webmaster


   
Aktuelt

Spil skak online


eskak.dk

Klik her for at gå til DSU's hjemmeside

Klik her for at gå til Dansk skaksalgs hjemmeside

klik her for at gå til Nørresundby skakklubs hjemmeside

Klik her for at gå til fide´s hjemmeside

klik her for at gå til chessbase´s hjemmeside

Klik her for at gå til new in chess's hjemmeside