God start for vores tre mand i skive God weekend

Skive Skakklub arrangerer i denne weekend, en weekendturnering over fem runder. Med første runde idag fredag. Turneringen har deltagelse af 3 spillere fra Thy skakklub, nemlig Per Petersen i Mester klassen samt Uffe Kallenbach og Egon Madsen i Basis klassen gruppe 3.

Per var i første runde fredag aften oppe mod sin navnebror, Skives formand Per Nielsen (1948). "Vores" Per vandt ret hurtigt en bonde, men i et løber+dronning slutspil lykkedes det Per fra Skive at komme ind med en evig skak ½-½.

Uffe og Egon er højst ratede i deres gruppe med forventet score på 3,15 og 3,60. Begge levede i første runde med noget besvær op til favoritværdigheden. Uffe fik efter et meget omskifteligt parti, skovlen under Poul Henning Nielsen, Skive (1364), mens Egon måtte kæmpe i 56 træk og næsten 5 timer inden Jens Knattrup, Skive (1429) var besejret. Turneringen, der har 32 deltagere fortsætter med 2 partier lørdag og 2 søndag.

Tilbage