4 Fra Thy deltog i Skives weekend emt

I weekenden 18-20 januar deltog 4 spillere fra Thy i Skives weekendturnering. De 4 var Per Petersen, Uffe Kallenbach, Michael Christensen, og Egon Madsen.

Per deltog i mestergruppen og opnåede 3 point, hvilket nøjagtig svarede til forventet score. Hans rating er således uændret 2034. Per startede godt med 2 point i de 2 første runde, bla. en sejr over yndlingsmodstanderen Claus Støvring. Per kørte dog lidt træt, og måtte nøjes med 1 point i de 3 sidste runder. Det rakte til en delt 2. plads.

Uffe og Egon var i samme gruppe. Uffe havde ikke nogen god turnering. Bla. kiksede han i en fordelagtig stilling mod Egon. 1. point blev det til ialt og et minus på 76 rating point, således at ny rating for Uffe er 1480.

Egon klarede sig lidt bedre, uden at det dog var prangende. 2½ point blev det til og en lille rating fremgang til nu 1508. Lille kan man ikke just kalde Michaels ratinggevinst. Efter en turnering med godt spil og det held der skal til, lavede han "et stakit" som man siger. De 5 point indbragte, foruden rare 500kr, 108 rating point, således at Michael nu er på 1362.

Turneringen samlede ialt, lidt skuffende 25 deltagere. Michael Glibstrup, Skive vandt mestergruppen med 3½ point. Iøvrigt kan man læse mere om turneringen på Skive Skakklubs hjemmeside her

Tilbage